Fredensborg Institution

Søg

Alkohol

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Derfor er det også ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge under 16 år. Det er det fordi alkohol har mange skadelige virkninger, især for børn og unge under 16 år.

Hjernen er ikke fuldt udviklet før det 18. til 20. år, og en ung har lettere ved at udvikle afhængighed af rusen end voksnes. Den kontrollerende del af hjernen er først færdigudviklet som voksen, så unge mister lettere kontrollen, når de har drukket, og det kan få alvorlige følger.

I det følgende finder du en række gode råd, som du skal huske, når du eller dine venner drikker alkohol.

  • Piger kan drikke mindre end drenge. Faktisk kan piger drikke næsten halvanden gang mindre end drenge. Hvis pigen er lille og drengen stor, kan pigen kun tåle halvt så meget. Grunden til at piger kan tåle mindre alkohol end drenge er, at alkohol fordeler sig i kroppens væsker. Drenge har mere væske i kroppen, fordi de har flere muskler, og muskler består af ca. 80% vand. Piger har mere fedt, og fedt rummer kun 10 - 30% vand. Desuden vil en større person have mere kropsvæske at fortynde alkoholen i
  • Hvis du skal til fest og har planer om at drikke alkohol, skal du huske at spise! En fuld mave betyder, at alkoholen er længere tid i mavesækken, og et alkoholnedbrydende enzym der findes der, har mere tid til at nedbryde alkoholen, før det føres videre ned i leveren. En skål grøn salat eller en gulerod er ikke nok. Tag i stedet en portion pasta eller en stor sandwich, fordi solid mad udsætter optagelsen af alkohol i kroppen.
  • Hvis du vælger at drikke alkohol, er det vigtigt, at du gør det på en fornuftig måde. For at undgå dårlige oplevelser med alkohol, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du drikker. Det kan du holde styr på ved fx at tælle genstande. Husk at drikke vand eller sodavand i løbet af aftenen. En god tommelfingerregel er at drikke et glas vand eller sodavand, hver gang du drikker et glas alkohol.
  • Det er ALTID DIT VALG, om du vil drikke alkohol. Mange unge tror, at andre unge drikker meget mere end de i virkeligheden gør. For at leve op til, hvad de tror andre gør, drikker de så selv mere end de egentlig ville, og det høje forbrug bliver derved selvforstærkende. Mange tror også, at andre unge synes det er sejt, hvis de drikker, men faktisk viser mange undersøgelser, at dette ikke er rigtigt. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at næsten hver 3. ung synes, at det er ulækkert, når de ser et menneske på deres egen alder være fuld og lige så mange synes, at det er forkert. Halvdelen af de unge er uenige i, at det er sjovere at gå til fest, når man har drukket, mens kun hver 4. er enig. Der er altså mange unge, som ikke synes, at det er sejt at drikke alkohol og at være fuld.
  • Alkohol påvirker alle dine sanser, så du ser og opfatter dårligere, ligesom din evne til at reagere på pludselige forhindringer er nedsat. Derudover nedsætter for meget alkohol din drømmekraft. Drikker man for meget, er man i fare for at få en alkoholforgiftning - det kan man i værste fald dø af!  Derfor er det vigtigt, at I passer på hinanden. Berusede kammerater skal altid følges hjem og må aldrig efterlades alene. Hvis du oplever, at en kammerat bliver overmodig og gør ting han/hun ellers ikke ville have gjort, så hjælp vedkommende! Oplever du, at en kammerat mister bevidstheden eller falder i søvn, fordi vedkommende har drukket for meget, så forsøg først at vække ham/hende. Hvis kammeraten vågner op, så forsøg at få ham/hende til at kaste op. Hvis du ikke kan vække kammeraten, så er der virkelig fare på færde. Ring til forældre eller til 112. Så vil Falck sende en ambulance og køre vedkommende til udpumpning på skadestuen.


 

Vil du vide mere om alkohol?

GODA

Børnerådet

Alt om alkohol