Lav en plan over de ting, som I gerne vil nå - det er en lang dag, og der er masser af muligheder.
En ide er at dele dagen op i nogle afsnit, så kan I mødes på nogle faste tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være til fælles frokost, aftensmad og hjemtransport.
Ting som er gode at finde ud af til dagen
Ting som er gode at have i baghovedet på selve dagen
Tag ikke flere penge med i byen end nødvendigt. De kan blive stjålet. Opbevar dem et sikkert sted fx i et mavebælte under tøjet. Lad være med at vifte med alle dine penge, når du betaler. Du kan eventuelt have penge i flere forskellige lommer.
Vær flere sammen og pas godt på hinanden. Sørg for at følges med dine venner - hele tiden. Gå ikke alene med nogen, som du ikke kender.
Tag ikke imod "gode tilbud" fra folk, som du ikke kender og vær opmærksom på din taske, overtøj, drikkevarer, når du for eksempel er på diskotek.
Lad dig ikke provokere af andre mennesker. Der vil altid være nogen, som vil prøve at provokere. Bak ud og forlad stedet uden at lade dig hidse op.
Tal med dine forældre om, hvad I har tænkt jer at lave. Aftal evt. at ringe hjem på et bestemt tidspunkt.
Husk at du skal overholde loven, selvom det er en festdag. Hvis man generer andre fx ved at kaste ting, slås eller lave hærværk, kan man få bøder for uacceptabel adfærd. Overholder du loven, og opfører du dig ansvarligt, kan du være med til at sikre, at Blå Mandag og sidste skoledag bliver en god dag for alle.
Kontakt SSP på selve dagen eller når dagen skal planlægges
SSP teammedarbejderne er altid på arbejde på Blå mandag og sidste skoledag. Du kan altid gribe fat i dem, hvis du har brug for hjælp eller råd, eller hvis du bare har brug at tale med en voksen. Er de ikke i nærheden kan du altid ringe til dem.
(Kilde:www.dkr.dk)
Vil du vide mere?
Det Kriminalpræventive Råd