At køre på knallert er sjovt og for mange et vigtigt transportmiddel. Men det er ikke helt ufarligt at køre på knallert. Faktisk er en knallert det farligste køretøj i trafikken. Hvert år bliver mellem 30 og 40 knallertkørere dræbt i trafikken, og over 500 bliver hårdt kvæstede. Målt i forhold til at køre i bil er det 75 gange farligere at køre på knallert.
Heldigvis kan du selv gøre rigtig meget for at undgå at komme galt af sted på knallert. De tre vigtigste ting, som du kan gøre er:
Knallertkørekort
Når du er fyldt 16 år, kan du få knallertkørekort, men du kan allerede begynde til knallertundervisning, når du er 15 år - så du har det på din 16 års fødselsdag.
Du kan tilmelde dig knallertundervisningen på Ungdomsskolen
Kurset varer 24 lektioner og det koster 100 kr.
På kurset lærer du de regler, du skal kende, når du kører på knallert, og du lærer at bedømme forskellige situationer i trafikken. Kort sagt lærer du at blive god til at køre på knallert, så du mindsker risikoen for at komme galt af sted.
Love og regler for knallertkørsel
Knallertaftener
To gange om året afholder SSP Fredensborg, Ungdomskolen og Politiet en temaaften, hvor du og dine forældre kan komme og få gratis værkstedsundervisning og vejledning om knallertkørsel generelt.
Spørgsmål?
Du kan altid kontakte SSP eller Ungdomsskolen, hvis du har spørgsmål!
