Fredensborg Institution

Søg

Brug af mobiltelefon

En mobiltelefon er fantastisk i rigtig mange situationer. En mobiltelefon kan dog også betyde ubehagelige oplevelser. Derfor er det en god ide at følge nedenstående råd – især når man får sin første mobiltelefon.

 

  • Opret din mor og far på hurtigkaldsfunktionen. Så kan du hurtigt få fat i dem, hvis du har brug for dem.
  • Tast også dine venner og veninders navn og telefonnummer ind i mobilens telefonbog, så du altid kan se, om det er dem, som ringer til dig.
  • Lad være med at svare på SMS’er, der mobber. Får du en SMS, som du ikke synes om, så lad være med at svare. Vis SMS’en til en voksen, som du stoler på. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem den er fra og hvordan mobningen bliver stoppet.
  • Slet kæde-SMS’er eller – vittigheder. Du behøver ikke at sende dem videre selvom der står, at du skal.
  • Svar ikke på SMS’er fra personer, som du ikke kender.
  • Giv kun dit mobilnummer til din familie og dine gode venner. Lad være med at give dit nummer til nogen, du kun har mødt på nettet. Du må heller aldrig give dine venners mobilnummer videre, med mindre de selv siger, at det er okay.
  • Hvis du bliver udsat for mobning over mobilen eller på anden måde føler dig truet eller usikker, kan det være en god ide at skifte telefonnummer. Nogle selskaber gør det gratis, hvis det er for at undgå mobning eller andre ubehageligheder.
  • Slet billeder, som er taget uden at folk selv ved det. Det er ikke rart, hvis der bliver taget billeder af en, uden at man selv ved det. Det er heller ikke spor rart, hvis folk sender sådanne billeder rundt. Får du sådan et billede, så slet det. Næste gang er det måske dig eller dine venner. Tal evt. med en voksen om det, hvis problemet fortsætter.

Husk at du altid kan kontakte en SSP teammedarbejder, hvis du har problemer eller spørgsmål.
(Kilde: http://andk.medieraadet.dk/Mobil/Min_foerste_mobil.aspx)



Vil du vide mere om sikker mobiltelefoni?

Medierådet