De Unges Tænketank

Er du interesseret i ungedemokrati? Vil du have mere indflydelse og brænder du for at gøre en forskel og få din mening ud? Så er De Unges Tænketank måske noget for dig!

Mere information

De Unges Tænketank består af en gruppe unge mennesker i alderen 13-18 år, bosat i Fredensborg Kommune, som brænder for at gøre en forskel i kommunen. De unge kommer fra hele kommunen og har forskellige baggrunde; nogen fra gymnasierne, fra folkeskolen, fra foreningslivet m.m. De er dog alle enige om og brænder for forandring i Fredensborg Kommune. De vil på nuværende tidspunkt gerne kæmpe for klima, trivsel, ligestilling og få flere unge til at deltage i politik. Så kan du se dig selv brænde for nogle af de samme ting eller har du et helt andet ønske for Fredensborg Kommune, så er De Unges Tænketank noget for dig.

Formålet med gruppen er, at alle unge skal føle sig hørt og derfor skal DU selvfølgelig være med.

Du kan se mere til os på Instagram: @de_unges_taenketank

Hvis du har nogle spørgsmål til os, så skriv endelig til os på Instagram eller kontakt Ungfredensborg, så sender vi dig videre til rette ung :-)

Du er altid velkommen til vores møder for at se, om det er noget for dig. Vi har altid fokus på at holde korte møder, samtidig med at vi vægter det sociale højt.

Vi håber at se dig! :-)

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Der er 20 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder De Unges Tænketank