Ungakademi Lousiana

Arbejd med kunstneriske eksperimenter og processer

Mere information

Har du lyst til at arbejde med kunstneriske eksperimenter og processer? Brænder du for kunst? Og er du mellem 14 og 18 år? Så er Louisianas Ungakademi kunsthold helt sikkert noget for dig.

Sammen med andre unge og to af Louisianas kunstformidlere kommer du til at gå i dybden med kunsten og kunstnernes teknikker og materialer.

Du skaber løbende indhold til din eget portfolio, som du kan tage med videre, hvis du fx. drømmer om et højskoleophold eller en videregående kunstnerisk uddannelse.

Vi kommer blandt andet til at arbejde med tegning, performance og idéudvikling. Undervejs får vi besøg af en billedkunstner, der vil give os et indblik i hvordan en idé opstår og tager form, og hvordan vi kan bruge os selv som en del af et værk.
I første del af forløbet eksperimenterer du med forskellige materialer og henter inspiration til at udvikle idéer. I anden halvdel arbejder du fokuseret med et større fælles projekt under kyndig vejledning fra Louisianas kunstformidlere.
Afslutningsvis er du med til at arrangere en udstilling og festlig afslutning.

Hvornår:
12 gange fra januar til marts 2020

Pris:
Kunstholdet er gratis og tilbydes som et samarbejde mellem Ungfredensborg og Louisiana. Unge fra København, Gladssaxe, Hørsholm, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg Kommune kan ansøge om at deltage.

Program og ansøgning:

Alle undervisningsgange og program er klar til oktober. For at komme med på holdet skal vi have modtaget en online ansøgning senest d. 1 november. Link til denne bliver sendt til dig på SMS, når du har tilmeldt dig her. Herefter får du besked inden d. 1. december om du er kommet på holdet.

Har du brug for at vide mere så kontakt:
Julie Falholt på tlf 2119 1278 eller mail: jufa@fredensborg.dk

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Underviser
Ledige pladser Der er 20 ledige pladser
Pris Det er gratis at deltage
Andre muligheder Keramik
Ungakademi Lousiana
Street Art
Ugedage tirsdag, fredag, lørdag, søndag
Hvornår?

Louisiana Museum og Modern Art 3050 Humlebæk

Hvor?

Louisiana