72 56 52 64 // ung@fredensborg.dk

Cosplay

Kreativitet, mad & musik

Elsker du Animé, Manga og hele dét univers? Så er Cosplay måske noget for dig. På Cosplayholdet laver du dit eget Cosplay og arbejder med alt fra syning, at bygge armour i skumplast, style parykker, lægge makeup eller hvad der end kræves, for at DIT Cosplay bliver perfekt. Sarah, der underviser på holdet, er selv aktiv Cosplayer og uddannet Tekstilformidler. Hun kan hjælpe dig hele vejen.

Tid og sted
Humlebæk Skole, Baunebjergvej 101
Tirsdage kl. 16-19

Opstart 19 september.
Aldersgrænse
Du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Antal ledige pladser
Der er 7 pladser tilbage.

Beskrivelse

"Cosplay er en kombination af ordene “costume” og “play”, og det er lige det, hobbyen handler om - At lave kostumer og have det sjovt med at klæde sig ud som fiktionelle karakterer, ofte fra anime, videospil, film og TV. 

På cosplay-holdet vil vi komme rundt om de mange elementer, som kan bruges til at lave et kostume. Mønsterkonstruktion og syteknik til det tekstile EVA foam, worbla til rustninger og detaljer, paryk styling, makeup og linser til at fuldføre looket og meget mere. Der vil være rig mulighed for at arbejde på eget projekt og få hjælp og vejledning, når behovet opstår, så du kan bringe din yndlings karakter til live.

Vi starter samlet med at lave t-shirts fra bunden af, så alle får basale færdigheder inden for syteknik og konstruktion. Derefter vil vi arbejde på individuelle cosplays med et mål om at deltage i en con og et photoshoot i foråret."

Holdet er gratis, men der kan godt komme udgifter til at indkøbe materialer, parykker og andet. Vi gør det så billigt som muligt. Vi har selvfølgelig alle redskaber og alt, hvad der ellers skal til.

 

--------------------------------------------------------------------

INFO OM WAKAI CON 

 

Vi mødes på lørdag kl. 11 ved ingangen til Humlebæk Skole (der hvor vi plejer at mødes til cosplay) og kører sammen til Taastrup. Når con er slut, kører vi sammen hjem til Humlebæk. Mad er betalt ;) Husk lommepenge, hvis I skal købe ekstra. 

I kan læse mere om eventet her: 

 

Wakai Con 2024 Invitation.pdf


Andre hold i samme kategori