72565264 // ung@fredensborg.dk

Pigeliv Foredrag

Events

Forældre og ung-til-ung foredrag

Humlebæk
Onsdag d. 30. august kl. 19-20.30
Tid og sted
Kl. 19.00-20.30
Kulturstationen i Humlebæk (Humlebæk Center 44, 3050 Humlebæk)
Aldersgrænse
Fra 12 år og 10 måneder til og med 17 år og 9 måneder.
Antal ledige pladser
Der er 50 pladser tilbage.

Beskrivelse

KÆRE FORÆLDRE I FREDENSBORG KOMMUNE

Vi er glade for at kunne invitere til forældreforedraget Pigeliv med GirlTalk.

GirlTalk vil give indblik i pigers liv og redskaber til, hvordan man som forældre kan guide sin datter gennem nutidens komplekse samfund.

Alle muligheder står tilsyneladende åbne for de unge, men mange føler en stor frygt for at mislykkes og mindreværdsfølelser, præstationsangst og presset fra sociale medier kan tynge, og som forælder er det ikke altid, at man bliver lukket ind i sin datters univers. Derfor kan det være svært at regne ud, hvordan man hjælper bedst, og hvordan man skal gribe de svære samtaler an med sin teenagedatter.

I dette foredrag vil publikum føres tæt på de unge pigers virkelighed og udfordringer i nutidens komplekse samfund samt få nye perspektiver og råd til hverdagen med en ung.

Tilmelding: Navn og antal deltagere til dijt@fredensborg.dk

 

TAG DIN DATTER MED

I lokalet ved siden af, vil din datter have mulighed for at høre GirlTalks ung-til-ung-foredrag, som afholdes af en ung kvindelig foredragsholder fra GirlTalk. Hun vil dele ud af både egne erfaringer og faglige betragtninger.

Efter foredraget vil din datter gå derfra med nye betragtninger og redskaber til, hvordan hun kan håndtere de udfordringer og krav, hun møder som ung kvinde i dag.

Tilmelding: Her på siden

 

HVEM ER GIRLTALK ?

GirlTalk er en non-profit organisation, der gennem chatrådgivning, samtalegrupper og psykologforløb støtter piger mellem 12-24 år.

GirlTalks mission er at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært.

 

EMPOWR I FREDENSBORG KOMMUNE

Fredensborg Kommune og Girltalk samarbejder om at tilbyde piger mellem 13 og 16 år, der viser tegn på mistrivsel en plads i EmpowR, som er et gratis samtalegruppeforløb. To frivillige gruppeledere mødes med 4-8 piger 10 gange i 2 timer. Se hvornår der starter nye hold på: www.girltalk.dk

I EmpowR har vi fokus på hygge, fællesskab, sjov og alvor. Vi vil tale om dagens tema og lave forskellige aktiviteter, der passer til. To frivillige fra GirlTalk.dk vil lede gruppen, og vi håber meget, at du har lyst til at være med! Temaerne kunne fx være selvværd, tanker og følelser, krop, venner, skole, fremtid og identitet.

Det kan være, at du lærer nogle nye piger at kende? Eller får venskaber, du ikke regnede med?

Lidt praktisk

Vi skal mødes 10 gange, og vi starter løbende grupper op, når der er tilstrækkeligt med tilmeldinger i din aldersgruppe. Hvert EmpowR møde vil vare omkring 2 timer. Tidspunkter og sted for EmpowR møderne vil blive fastlagt løbende.

Når du har tilmeldt dig, vil du og dine forældre modtage en mail med information om, hvornår du kan forvente at høre mere om EmpowR og opstartstidspunkt for grupperne.

Tid og sted

onsdag 30. aug. kl. 19:00-20:30
Kulturstationen

Andre hold i samme kategori