72 56 52 64 // ung@fredensborg.dk

Ungakademi Lousiana 23/24

Kreativitet, mad & musik

Arbejd med kunstneriske eksperimenter og processer på højt niveau. Det kræver en ansøgning at blive optaget på holdet. Læs mere om hvordan du ansøger her på siden.

Start januar 2024
Undervisning på Louisiana Museum for Moderne Kunst
Tid og sted
Louisiana Museum of Modern Art
3050 Humlebæk
Aldersgrænse
Fra 12 år til og med 17 år og 7 måneder. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Antal ledige pladser
Der er 8 pladser tilbage.

Beskrivelse

UngAkademi på Louisiana.

Har du lyst til at arbejde seriøst med kunst og kunstneriske processer? På UngAkademi guides du af Danilo og Klara, professionelle kunstnere og kunstformidlere, der er ansat på Louisiana. På UngAkademi får du mulighed for at fordybe dig og lære en masse om andres og din egen kunst.

Du skal brænde for kunst og være mellem 13 og 18 år, så er dette måske noget for dig? Undervejs vil du med hjælp fra Danilo og Klara fra Louisiana finde inspiration i de udstillinger, der er på Louisiana og lære af de værker, temaer og teknikker som de udstillede kunstnere benytter.

Du skaber løbende indhold til dit eget portfolio, som du kan tage med videre, hvis du fx drømmer om et højskoleophold, uddannelse eller karriere inden for kunstverdenen. Holdet vil arbejde med tegning, film, fotografi og maleri, og vi tager på en tur til København for at besøge gallerier, udstillinger eller andet, der er spændende for os. I første halvdel af forløbet eksperimenterer du og henter inspiration. I anden halvdel får du mulighed for at arbejde mere fokuseret med dit eget projekt eller en projektgruppe, med de materialer og medier der taler særligt til dig. Det vil ske under kyndig vejledning fra kunstformidlerne fra Louisiana.

Til sidst er du med til at arrangere en udstilling og en festlig fernisering med hele holdets projekter.

Pris:
Kunstholdet er gratis og tilbydes som et samarbejde mellem Ungfredensborg og Louisiana. 

 

Ansøgning:

Først i november 2023, vil du modtage en SMS med link til et spørgeskema. Der ud over skal du sende 5 eksempler på noget kunst du har lavet til Tinne på tigu@fredensborg.dk

For at komme med på holdet skal vi helst have modtaget en online ansøgning senest d. 1. december 2023.

Ser du dette opslag efter d. 1. december, så ring til Tinne på 24608948, og så vil vi forsøge at få en plads til dig.

Herefter får du besked hurtigst muligt, om du er kommet på holdet.

 

Datoer for UngAkademi på Louisiana 2024 følger her på siden, så snart de er på plads...

Fernisering af udstilling på KulturStationen Humlebæk torsdag d. 21 marts 2024.

 

Har du brug for at vide mere så kontakt:
Tinne Guldagger på 24608948 eller mail: tigu@fredensborg.dk

 


Andre hold i samme kategori