72565264 // ung@fredensborg.dk

Brandkadet 2022/23

Dit liv - Socialt og fagligt

Går du med en drøm om at blive udfordret og prøve kræfter med brandmandslivet?

Åben for ansøgning
Hørsholm Brandstation tirsdag 18-21
Tid og sted
Hørsholm Brandstation
Tirsdag fra 18-21
Aldersgrænse
Fra 11 år og 10 måneder til og med 16 år og 9 måneder og du skal gå på et af følgende klassetrin 7. 8. 9. 10.
Antal ledige pladser
Der er 4 pladser tilbage.

Beskrivelse

Tilmeld dig her og vi sender en ansøgning til dig på mail, som skal returneres til: tigu@fredensborg.dk

Bemærk: Ansøgningsskemaet skal sendes retur senest d. 13. september.

Ansvarlig for holdet er: Viceleder Tinne, mail: tigu@fredensborg.dk

Ved spørgsmål, ring til Tinne på 2460 8948

 

Går du med en drøm om at blive brandmand? Eller har du bare lyst til at blive udfordret og prøve dine grænser af? Så er en uddannelse som brandkadet måske lige noget for dig.

Som brandkadet får du chancen for at komme helt tæt på brandmændenes hverdag. Du bliver en del af det helt særlige brandmandsfællesskab og lærer, hvordan man slukker ildebrande og redder menneskeliv.

Du kan blive brandkadet hvis du:
•Har mod på at udfordre dig selv
•Har interesse for brandmandsfaget
•Har lyst til at være en del af et fællesskab

Kan du sige ja til ovenstående, så søg om optagelse som brandkadet - det er gratis at deltage.

Uddannelsesforløbet

Før du kan kalde dig brandkadet, skal du bestå brandkadetuddannelsen, som varer cirka seks måneder.

Den første del af uddannelsen består af et grundforløb og foregår på den lokale brandstation eller brandskole, hvor lokale brandmænd står for undervisningen. Her lærer du og dine holdkammerater blandt andet om elementær brandbekæmpelse, førstehjælp og Hjerte-Lunge Redning. Denne del varer 13 uger, derefter kan du frivilligt fortsætte på anden del.

Den anden del af uddannelsen er praktik, hvor du og holdkammeraterne øver jer i alt det, som I har lært på brandskolen og tager ud og laver opvisninger rundt om i byen. 

Hvad får du ud af det?

Under uddannelsesforløbet vil du lære at klare pressede situationer. Du vil lære, hvordan man forebygger brande, slukker brande, hjælper mennesker i nødsituationer og giver førstehjælp. Du vil blive bedre til at tage ansvar og få tillid til, at du selvstændigt kan løse opgaver.

En del af Brandkadetkorpset

Når du har bestået uddannelsen, bliver du en del af det lokale brandkadetkorps. Korpset mødes til sociale aktiviteter, opvisninger og vedligeholdelsestræning.

Rigtige brandmænd og -kvinder lærer dig at slukke brande og redde menneskeliv. Spændende øvelser og stærkt samarbejde får rykket dine grænser og giver dig store oplevelser.

 


Andre hold i samme kategori