Events
DELTAGER DU MED DIN DATTER, TILMELD HENDE NEDENFOR. DELTAGER DU UDEN DIN DATTER, UDFYLDER DU DINE EGNE OPLYSNINGER NEDENFOR.
Det er ikke altid nemt at være ung i dagens præstationssamfund. I dette foredrag fra GirlTalk, kan du høre mere om, hvad det vil sige at være pige og ung kvinde anno 2026.
PIGELIV - Et foredrag for forældre og andre nære voksne!
Det er ikke altid nemt at være ung i dagens præstationssamfund. I dette foredrag fra GirlTalk hos Ungfredensborg kan du høre mere om, hvad det vil sige at være pige og ung kvinde anno 2026.
Vores foredragsholder vil give jer indblik i livet som ung og hvordan ungdomslivet har forandret sig.
Mindreværd, præstationsangst, uopnåelige idealer og presset fra digitale og sociale medier fylder meget for de fleste. Mange unge føler sig presset, og frygten for at fejle og at falde ved siden af kan føre til mistrivsel og dårligt mentalt helbred.
I dette foredrag skal vi tale om, hvordan du som forælder eller anden nær voksen til en ung kan støtte og være til stede på en hensigtsmæssig måde.
Hvordan kan du møde den unge der, hvor de er? Hvordan guider vi som voksne de unge gennem nutidens komplekse samfund? Og hvordan styrker og støtter man som nær voksen unge i at navigere omverdenens mange krav og forventninger?
HVEM ER GIRLTALK?
GirlTalk er en non-profit organisation, der siden 2004 har arbejdet for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder.
Vi tilbyder digital, anonym rådgivning for de unge, bygger fællesskaber for piger og unge kvinder over hele landet, holder foredrag og tilbyder gratis, telefonisk rådgivning for forældre og andre nære voksne.
Fællesskabet EMPOWR
Ungfredensborg tilbyder i samarbejde med GirlTalk fællesskabet ’EmpowR’ - et gratis gruppeforløb til piger mellem 13-16 år. Her faciliterer to frivillige gruppeledere fra GirlTalk et trygt fællesskab af en lille gruppe piger, der mødes i alt 10 gange. Det er gruppelederne, der sætter rammerne, starter samtalerne og sørger for, at gruppen trives sammen.
GirlTalk starter ’EmpowR’-forløb i februar uge 10 (infosamtale uge 9).