72 56 52 64 // ung@fredensborg.dk

Ungdomsklub

Om at gå i klub

Fredensborg Kommune har følgende ungdomsklubber:

  • Ungdomsklubben i Nivå, Klub Uniqe
  • Ungdomsklubben i Humlebæk, Ung3050
  • Ungdomsklubben i Fredensborg, Klub33
  • Vores unge tilbud i kokkedal, Ung2980

Desuden støtter kommunen den selvejende institution Bøgegården

Du kan læse mere om vores klubtilbud her

Hvem kan gå i ungdomsklub?

Ungdomsklubberne er for unge fra 7. klasse til og med 17 år, der bor eller går i skole i Fredensborg Kommune.

Hvad koster det at gå i klub?

Det er gratis at gå i klub. Man skal blot registrere sig med navn og fødselsdato, når man kommer i klubben. Fra tid til anden kan du for et beskedent beløb købe aftensmad i nogle af klubberne. Det koster også lidt, hvis du vil med på en udflugt.

Hvad laver man i klubberne?

Ungdomsklubberne er steder, hvor unge kan mødes i trygge rammer for at “hænge ud” eller deltage i aktiviteter. I klubberne er der voksne, som de unge kan snakke med om stort og småt.

Hvem arbejder i klubberne?

Under hver klub kan du se billeder af klubbens medarbejdere. Medarbejderne har et stort netværk og kendskab til kommunen, så de kan hjælpe de unge med at finde de rigtige fritidsaktiviteter eller få hjælp til personlige udfordringer.

Er der særlige regler i klubben?

Ikke specielt mange – men Ungfredensborg forventer, at hver enkelt ung behandler klubbens medarbejdere, brugere og ting med respekt. Ungdomsklubben er røgfri, ligesom der selvsagt heller ikke må drikkes alkohol.