Kreativitet, mad & musik
Drømmer du om at lave film, både foran og bag kameraet? Eller vil du gerne lære at lave fedt content til sociale medier? Så er det her din chance! Vi tilbyder tre forskellige filmhold, hvor du kan lære alt fra lys og lyd, manuskripter eller videoer der kan gå viralt på tiktok! Skriv dig på interesselisten, og skriv hvilket af holdene du er interesseret i. Du kan læse mere om de tre hold længere nede i beskrivelsen.
1) Filmholdet
Drømmer du om at lave film, både foran og bag kameraet?
På filmholdet lærer du at håndtere kamera, optage lyd, sætte lys og spille skuespil til film. Vi dykker ned i hele processen, fra idé og manuskript til optagelse og klipning, og du får en forståelse for, hvor vigtigt samarbejde og fællesskab er, når man laver film. Om du vil lave kortfilm, musikvideoer eller skarpe Instagram-reels, får du her værktøjerne til at løfte dine videoer til næste niveau. På filmholdet handler det om at lære, prøve af, fejle, lykkes og lave fede film sammen!
Det får du ud af holdet:
Skab dine egne visuelle fortællinger.
Lær at bruge professionelt filmudstyr.
Find ud af, om du er mest til at være foran eller bag kameraet.
Bliv en del af et kreativt fællesskab med masser af samarbejde og sjov.
2) Filmskuespil
Drømmer du om at stå foran kameraet og bringe historier til live?
Her lærer du, hvordan man spiller skuespil til kamera, fra små, realistiske scener til intense close-ups. Vi arbejder med repliklevering, kropssprog og improvisation, så du kan skabe troværdige og spændende karakterer. Du får også indblik i, hvordan en film bliver til bag kulisserne, så du forstår hele processen – fra manuskript og sceneprøver til optagelser og klipning. Det betyder, at du ikke bare lærer at spille, men også hvordan du bedst samarbejder med instruktør, kamerahold og medspillere. På filmholdet er der plads til at prøve, fejle, grine, og til sidst se resultatet på skærmen!
Det får du ud af holdet:
Lær teknikker til filmskuespil, der virker på kamera.
Forstå forskellen på teater og filmspil.
Prøv kræfter med forskellige roller og genre.
Få erfaring fra rigtige optagelser og se dig selv på skærmen.
Bliv en del af et trygt og kreativt fællesskab.
3) SoMe:
Drømmer du om at lave fedt content til sociale medier, både foran og bag kameraet?
På filmholdet lærer du at skabe video, der fanger folk, uanset om det er til TikTok, Instagram, YouTube eller noget helt fjerde. Vi arbejder med hele processen, fra idé og planlægning til optagelse, redigering og publicering. Du får styr på, hvordan man bruger kamera, lys og lyd, og hvordan man får sit indhold til at skille sig ud i et hav af videoer. Vi leger med alt fra korte, skarpe Reels til mini-dokumentarer og sjove sketch-videoer. Undervejs bliver du klogere på trends, storytelling og hvordan du fanger seeren på de første 3 sekunder. På filmholdet handler det om at lære, eksperimentere, fejle, lykkes og lave content, du har lyst til at vise frem!
Det får du ud af holdet:
Skab videoer, der kan gå viralt.
Lær at bruge både professionelt filmudstyr og din egen mobil kreativt.
Find ud af, om du brænder mest for at være foran eller bag kameraet.
Bliv en haj til at redigere hurtigt og effektivt.
Vær en del af et kreativt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle ideer og content.
Om underviseren:
Jeg hedder Simon, og jeg har i over 15 år stået på scenen og optrådt med musical og teater. Min passion for at fortælle historier har ført mig til filmens verden, hvor jeg de sidste 6 år har arbejdet med filmproduktion og skabt alt fra reklamefilm, kortfilm til musikvideoer og virale SoMe-klip.
Jeg elsker at nørde med kameraer, lys, lyd og redigering – og at finde den helt rigtige vinkel, der får et budskab til at poppe, men også at dykke ned i manuskripter og skabe spændende historier. Jeg har tidligere arbejdet på et dubbingbureau, hvor jeg instruerede danske stemmer til tegnefilm og familiefilm, og før det som filmklipper.