72 56 52 64 // ung@fredensborg.dk

Makerspace i Ungehuset Alexandra House

Kreativitet, mad & musik

Lær at 3D-printe, trykke grafik på tøj, støbe chokolade i din helt egen silikoneform og meget andet. Hver uge laver vi spændende kreative projekter sammen. Skab noget helt unikt til dig selv, dine venner eller din familie.

Tid og sted
Makerspace i Ungehuset Alexandra House, Jernbanegade 25, 3480 Fredensborg
Onsdag kl. 16-18.00

Aldersgrænse
Maks. 17 år. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Pris
Der kan komme lidt egenbetaling til materialer, hvis du finder på noget helt vildt.
Antal ledige pladser
Der er 10 pladser tilbage.

Beskrivelse

Kom og vær med i et kreativt fællesskab, hvor du lærer at omsætte dine idéer til konkrete produkter, som du får med hjem.

Du skaber grafik på computeren, som vi trykker på tøj og muleposer. Du lærer at modellere i 3D og 3D-printe dine egne kreationer. Vi laver støbeforme i silikone og bruger dem til at støbe lækre fyldte chokolader eller velduftende sæber.

Det er bare nogle af de sjove projekter, vi har planlagt. Vi beslutter i fællesskab, hvad vi vil arbejde med, og hvis du har idéer eller konkrete projekter, så hjælper vi dig videre.

Hver uge lærer du noget nyt, og der er også tid til at lave flotte ting til dig selv, dine venner og din familie. 

Dine undervisere Jesper og Erik, har skabt deres eget Makerspace 'Hey Space' - tjek det ud: Hey Space – Et kreativt fællesværksted i Hillerød, hvor de til hverdag arbejder med alle slags teknologier. De kender derfor til alle mulighederne og kan udvikle vores Makerspace og alt det fede, der kan laves, sammen med dig og resten af holdet.


Andre hold i samme kategori